Fødsels og drægtigheds dagbog - H kuld -

                        Hvalpedagbog - Vægtskema - Galleri

Far: Max von Team Arlett  IPO2 HD normal AD normal  M: Team Dikas Extra ( Nova ) HDA AD0

 

17.11.16

Nova startede fødsel tidligt i morges, og fødte over 6 1/2 time 11 store fine hvalpe, fordelt på 5 tæver og 6 hanner. Fødslen forløb fint uden problemer, og 3 timer efter den sidst fødte hun endnu en tævehvalp, der desværre havde været død et par dage. At vente 12 hvalpe kræver enormt meget for en tæve, og Nova trænger til at blive fedet op, da hendes appetit har været ikke eksisterede de sidste 8 dage. Appetitten er dog kommet tilbage eftersom maven er skrumpet ind ;) Vi har været til kontrol ved dyrlægen, og både mor og børn har det godt.

De næste 3 uger tager vi det stille og roligt, og efter 3 uger tillader vi mor og hvalpe at få besøg.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

16.11.16

Vi nærmer os Novas termin, og de sidste dage har hun i perioder været urolig, ligesom hun puster en del, jeg tager nu hendes temperatur 3 x dagligt, og når den falder med en grad, forventer vi fødsel indenfor 1 døgn. Nova er meget besværet, jeg har pt aldrig set så tyk en hund, og hun ligner mest af alt, en bjergged, med tydelig rygrad og 4 tynde ben. Appetitten er nærmest ikke eksisterende, og vi har købt lidt godt dåsemad som vi prøver at få lidt af i hende. Hun har fået sin sidste ormekur, så vi er klar til fødsel. jeg sover nu hos hende og er klar til at hjælpe og støtte hende så snart der bliver brug for det.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

11.11.16

Så kom dagen for sidste dyrlæge besøg. Nova har taget mere end 10 kg på siden sidste besøg, og vi havde en formodning om et stort kuld. Røntgen gav os ret, Nova venter mindst 10 hvalpe, og da de ligger hulter til bulter kan der nemt komme både 11-12-13-14 hvalpe, Jo mere vi tæller, jo oftere ender vi på 12 stks, da der er rygrade alle vegne. At få så stort et kuld er krævende for både os og hvalpene, så vi håber på forståelse og ro den første tid. Vi forventer ikke hun går tiden ud, men at hun kan gå i fødsel fra midt i næste uge. Appetitten er ikke stor mere, så vi prøver med små måltider og lidt ekstra lækkerier :)

------------------------------------------------------------------------------------

08.11.16

Nova er nu flyttet permanent ind så vi kan forberede den kommende fødsel. Hun er allerede meget besværet og har haft små uheld af og til. Pt. har hun 14 dage tilbage, og er på nuværende tidspunkt større end hun var ved sidste fødsel, alt tyder på et gigant kuld. På fredag d 11/9 skal hun til kontrol ved dyrlægen for sidste gang, og vi  røntgenfotograferer, for at få en ide om antal og for at se alt ser ok ud. Hun får her sidste herpes vaccine, samt starter på sidste ormekur. Der har været stor interesse for dette kuld, og vi har derfor lukket for reservationer til vi ser hvad hun gemmer på.

Nova vil nu kun med på ganske korte ture, hun vender simpelthen om :-) - jeg tror ikke hun går tiden helt ud.

Bugomfang 95.5 cm.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

28.10.16

Nova bliver hastigt større nu, det bliver spændende hvor mange hvalpe hun gemmer på denne gang, men det tyder ikke på et lille kuld ;) ;)

-----------------------------------------------------------------------------------------------

10.10.16

Nova begynder så småt at blive bredere over bugen, så alt tyder på der er hvalpe på vej :)

----------------------------------------------------------------------------------------------

20.09.16

Nova har i dag haft en rigtig fin parring med max, vi forventer hvalpe ca 21/11.16 :-)

Vægt 31 kg

----------------------------------------------------------------------------------------------

13.09.16

Nova er i dag blevet progesteron testet, og er ikke helt klar endnu, vi tester igen om 4 dage, og regner med parring inden for en uges tid :)

samtidig fik hun hendes første herpes vaccine, så vi er klar til at lave endnu et sundt kuld hvalpe.

----------------------------------------------------------------------------------------------

11.09.16

Nova er startet løbetid og vil blive parret så snart hun er klar til det :-)

Vi har valgt en spændende ung tysk hanhund til hende, en hanhund der viser rigtige gode arbejdsegenskaber, så med 2 så driftige hunde forventer vi et kuld hvalpe der vil blive super gode træningspartnere :)